Der er mange gode grunde til at købe grund i Ringsted

Faktisk er der mindst 40 – og her er tre af dem:

Du får naturen lige i hovedet, du kan frit vælge hvem der skal bygge dit hus, og så får du en unik mulighed for at deltage i pinlige vejfester! Uanset DIN begrundelse for at købe din helt egen byggegrund, så er der god grund til at slå til nu.

Forestil dig, at du kan skræddersy din helt egen bolig og være med til at forme dit eget nabolag – i et område omkranset af storslået natur? Det er realiteten i KILDESKOVEN, en stor udstykket grund i den nordvestlige del af Ringsted, i den hyggelige lille by Benløse. En moderne landsby med et rart bymiljø og gode indkøbsmuligheder. Her er en velfungerende skole og idrætsforening, og så er der kun få kilometer til centrum af Ringsted.

Samtlige 40 byggegrunde får bogstaveligt talt naturen lige i hovedet! KILDESKOVEN har den smukkeste udsigt ud over landskabet og Haraldsted Sø, og grænser lige op til Benløse Skov med gamle træer, snoede stier og masser af muligheder for hele familien.

Her kan du købe din egen byggegrund og bygge dit drømmehus – præcis, som du ønsker det skal se ud. Grundene sælges uden byggepligt, så du har tid til at sælge din nuværende bolig, og til at finde de helt rigtige hænder til at bygge dit nye hjem. Sammen med områdets øvrige nye beboere, er der lagt op til hyggelige naboskaber i KILDESKOVEN – og en masse festlige vejfester!

Læs mere om Kildeskoven HER